Landsbyklynge Bønnerup og Fjellerup

De to landsbyer er forbundet af en kystnær og velbenyttet natursti, hvor afstanden kun er 5 km. Samarbejdet mellem byerne tager udgangspunkt i temaet: Fremstilling og udstilling af kunst/kunsthåndværk i de 2 byer og langs naturstien. Der er på den måde fokus på, hvordan kunst og kultur kan være udgangspunkt for et større samarbejde. Alle som ønsker det kan deltage: Enkeltpersoner, foreninger, kunsthåndværkere, skoler, daginstitutioner og kunsthøjskoler til at frembringe kunst med temaet natur, skov og hav eller blot deltage i en event i løbet af sommeren.